Operations and technicians

Maintenance Supervisor

Forestil dig en fremtid, hvor du vedligeholder komplekse procesanlæg og sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø

I denne rolle vil du være ansvarlig for både planlægning og udførelse af elektriske og mekaniske vedligeholdelsesopgaver på Studstrupværkets kraftværksanlæg. Vi tilbyder et spændende job, hvor dagene sjældent er ens og altid byder på faglige udfordringer med forskelligartede opgaver. Arbejdsopgaverne udføres primært af eksterne leverandører.

Velkommen til Maintenance Execution
Du bliver en del af Maintenance Execution på Studstrupværket, som består af 19 medarbejdere, der alle har fokus på at gennemføre vedligeholdelsesopgaver, hvor sikkerhed, kvalitet og effektivitet er nøgleparametre. Dagene er sjældent ens, men altid fyldt med faglige udfordringer og engagerede kolleger, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og samarbejdet vægtes højt. I vores team får du en stor berøringsflade, og du kan forvente at arbejde ambitiøst med kommunikation og dialog med mange interessenter.

I jobbet vil du:

  • sikre en optimal planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver med fokus på arbejdsmiljø, økonomi, kvalitet og tid
  • sikre at alle opgaver planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • forventningsafstemme udførelsestidspunkt og kvalitet med leverandører
  • forberede sikkerhedsprocedurer og arbejdstilladelser med leverandører og gennemføre tilsyn på opgaver, som udføres af leverandører.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund som fx maskinmester eller anden relevant teknisk faglig uddannelse som fx smed, industritekniker, elektriker eller lign.
  • kan føre faglige og arbejdsmiljømæssige tilsyn i udførelsesfasen
  • har en struktureret tilgang til opgaver og leverandører, så du sikrer den rette leverandør til opgaven
  • ud over dansk behersker engelsk i skrift og tale
  • er udadvendt og har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde, og trives med at arbejde både selvstændigt og tværorganisatorisk.

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den [[applicationDeadline]]. da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte [[vpOfStaffingName]], [[contactPersonTitle]], på [[vpOfStaffingPhone]], mandag til fredag fra 07:00-15:00 CET, hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer.

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.