Forestil dig en fremtid, hvor du får en vigtig rolle i vores daglige handel med el samt i optimeringen af vores handelsstrategier

I denne rolle vil du bruge dit talent inden for analyser og optimering til at skabe målbare resultater. Kan du udnytte de muligheder markedet byder på, så er du vores nye kollega.

Velkommen til Dayahead Trading

Du bliver del af Trading Floor i Bioenergy, hvor du sammen med dine 17 nærmeste kolleger får du det overordnede ansvar for planlægning og optimering af vores Bioenergys aktiver bestående af kraftværker, vind- og kundeaktiviteter. Du arbejder desuden tæt sammen med teamet for at udvikle de fremadrettede strategier, der holder os på forkant i et hurtigt skiftende marked. Du kan se frem til et job med fokus på work-life balance, hvor du arbejder med komplekse problemstillinger på en arbejdsplads, hvor der er rum og tid til læring.

I jobbet vil du:

  • optimere værdien af vores aktiver, herunder handel med el, varme og systemydelser
  • deltage i projektopgaver omkring analyse, produkter og markeder
  • foretage markedsanalytisk opfølgning på vores handelsaktiviteter
  • sammen med dine kolleger indgå i en vagtordning med weekendvagter og telefonvagt, hvor du som udgangspunkt vil have weekendvagter hver 4-5 uge.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • er en passioneret holdspiller, der samtidig formår at arbejde selvstændigt
  • er villig til at gå den ekstra mil, når det er nødvendigt for at støtte dine kolleger
  • har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver, kan bevare overblikket og kan overholde deadlines
  • har en interesse i at tilegne dig et indgående kendskab til det kraftværkstekniske område
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. inden for økonomi, naturvidenskab, teknik eller lignende, kombineret med en god forståelse for handel med energi eller råvarer, og et logisk ræsonnement
  • trives du i en omskiftelig hverdag med mange udfordringer og ser frem til at bidrage positivt til samarbejdet i en stor organisation.

Få et job, der gør en forskel

Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 31. august 2022, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte Martin Thorsen Unnerup, Senior Manager, efter 8. august på (Denmark +45) 99558373, mandag til fredag fra 10:00-15:00 GMT, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer. 

 

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads og i denne stilling kommer du til at arbejde i et on-site set-up.

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.