Forestil dig en fremtid, hvor du sørger for, at vores virksomhed er et sikkert sted at arbejde, og samtidig sikrer en stabil leverance af grøn energi fra vores havmøllepark ved Anholt

I denne rolle vil du arbejde på tværs af virksomhedens onshore- og offshoreafdelinger og med udgangspunkt i din viden og erfaring forbedre eksisterende procedurer og udvikle nye, hvis det er påkrævet. Derudover kan du få lov til at bruge dine motivationsevner til at igangsætte nye QHSE-kampagner, der kan løfte standarden til nye niveauer. Anholt Havmøllepark tilbyder en bred vifte af udfordringer, og vi er på udkig efter en person med drive og den rette løsningsorienterede tankegang, som kan bringe smilet frem hos sine kolleger.

Velkommen til QHSE
Du bliver del af Operation HSE Advisors, hvor du sammen med dine kolleger sikrer høje standarder hvad angår miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet. Sammen med 18 andre kolleger fordelt på vores vindmølleparker i Danmark og Europa hjælper vi resten af driftorganisationen med QHSE-spørgsmål.

I jobbet vil du:

  • agere QHSE-ekspert, når det kommer til gennemgang af risikovurderinger og metodebeskrivelser
  • yde QHSE-rådgivning og sikre overholdelse af gældende lovgivning
  • styre og koordinere QHSE-sager og sikre, at erfaring bliver dokumenteret og kommunikeret ud til resten af organisationen
  • tage ud med offshoreteknikerne, når vindmøllerne skal efterses, og/eller der skal laves reparationskampagner
  • lede audits og inspektioner ved Anholt Havmøllepark i forhold til overholdelse af gældende procedurer og i den forbindelse komme med forbedringsforslag
  • beskæftige dig med afrapportering af QHSE samt evaluering og overvågning heraf – vurdering af leverandørers efterlevelse af QHSE-forpligtigelser samt vores virksomheds procedurer indgår i rollen.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en relevant baggrund og dokumenteret erfaring med QHSE-ledelse, gåpåmod og evnerne til at give en hjælpende hånd, hvis det er nødvendigt ’ude på vandet’
  • har en systematisk tilgang til QHSE-udfordringer og kan navigere i forhold til interpersonelle forskelligheder blandt offshoreteknikere og personel på land
  • har erfaring med årsagsanalyser og kan bruge relevante teknikker, når/hvis der sker QHSE-hændelser på land eller offshore
  • taler og skriver fejlfrit dansk og engelsk – koncernsproget i vores virksomhed er engelsk, men havmølleparken opererer fra Grenå, hvor der primært tales dansk
  • kan bestå GWO Basic Safety Training, HUET samt Chester Step Test.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 7. august 2021, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Thomas Riber, Head of OPS HSE Advisors, på +4599556875, hvis du vil vide mere om stillingen.